Folkeskolen – kreativitetens dræber?
Fremmer folkeskolen den kreative proces, eller præsenteres
eleverne bare for en masse faglige standarder, alle skal passe ind under? –
hvor ligger faget håndværk og design
i forhold til udviklingen af den kreative tænkning?
Disse ovenstående spørgsmål er nogle jeg længe har tænkt
over – også i forbindelse med min praktik fra sidste semester – hvor langt er
folkeskolen egentlig nået i udviklingen mod innovativ undervisning?
Vi kan alle huske den klassiske røv-til-bænk undervisning vi
blev udsat for i folkeskolen – den var for mange, i hvert fald for mig selv,
demotiverende , u-inspirerende og til dels ikke inkluderede den ikke de elever
med en anden intelligens end de to klassikere; logisk-matematisk og sproglig
intelligens.
Folkeskolen har udviklet sig meget de sidste mange år, og de
fleste skoler er ikke længere så fastlåst i de gamle metoder, og min egen
erfaring fra praktikken er også kun positiv i forhold til udviklingen af nyere
innovative undervisningsformer.
Håndværk og Design er et nyt fag i folkeskole billedet – jeg
mener at det er et stort skridt i den rigtige retning. Før i tiden var faget,
som vi ved, brudt op i henholdsvis sløjd og håndarbejde. Som jeg mindes de to
fag, udfyldte de aldrig helt den kreative plads, de har skullet udfylde – jeg
følte at de mere eller mindre bare var fyld, fag hvor man ikke rigtig
producerede noget, men bare legede med nåle og værktøj. Dette er selvfølgelig
kun mine egne minder og erfaringer, men med dette ”nye” fag, Håndværk og
Design, er vi kommet en lang del af vejen, i forhold til at få udfyldt det her
kreative tomrum der har været i de praktiske fag.
Faget koncentrerer sig ikke længere om fagene separat, men
som en helhed med muligheder for crossover i fagene – generelt er der kommet et
større ånderum i forhold til hele designprocessen i fagene, da der er større
materiel frihed – MEN! – kan skolerne så rumme dette nye, større fag? I mange
tilfælde, nej. Mange skoler står nu over for det problem, at de ikke er
designet til at rumme disse to fag på én gang. På mange skoler ligger sløjd og
håndarbejde i hver sin ende, og med kun en enkel lærer på risikerer vi
alligevel med at ende ud i, at fagene bliver delt op grundet disse praktiske
omstændigheder.
Er det så i bund og grund ikke bare de praktiske
omstændigheder, der er med til at sætte en bremseklods for den kreative
udvikling i skolen?
Det er så her der skal lyde et klart og rungende, nej. Det
er selvfølgelig en stor medvirkende faktor, at det praktiske ikke er fulgt helt
med endnu – men er kreativitet ikke også, at overkomme sådanne omstændigheder?
– at finde en alternativ løsning på hverdagens komplikationer i relation til
undervisningsmuligheder?
Det står også, sort på hvidt, i folkeskolens formålsparagraf
1 stk. 2, at:
Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse,
fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får
tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.
Hvis
man tager udgangspunkt i artiklen En
kreativ skole af Svend Brinkmann
& Lene Tanggaard, så er et af de store problemer folkeskolen står over
for, hele det synspunkt om at der er en form for standard, alle elever skal
leve op til. Der er ikke megen plads til at træde udenom eller gøre ting anderledes.
Det
er hele den her betragtning vi i dag står over for, og skal gøre op med, for at
komme det næste skridt i udviklingen af den kreative og innovative skole.
Vigtigt
at have i mente er også det spørgsmål teksten stiller om; hvilken
kreativitetsform det er den individuelle skole ønsker at fremme. Skolen skal på
en måde revidere hvad det er de sigter efter hos de enkelte elever – her kan
det være hjælpeligt at hive fat i Gardners intelligensteori.
Folkeskolen
står stadig over for en masse praktiske og ideologiske problemer, og det er
ikke noget der ændres på fra den ene dag til den anden – men jeg synes at, ved
at slå de her kreative fag sammen er med til at belyse hele denne problematik
vi står overfor i dag, hvorvidt undervisningen er innovativ nok, og hvorvidt
den fremmer børns kreativitet, så vi stille og roligt kan få udviklet vores
skole system, og ændre kursen væk fra de gammeldags opfattelser om intelligens,
læringsmiljø og undervisning.
Litteratur:
http://www.uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Faelles-Maal/Folkeskolens-formaalsparagraf
http://www.emu.dk/modul/de-mange-intelligenser
Svend Brinkmann & Lene Tanggaard 2010 - En kreativ skole, 13 - 25
