fredag den 13. marts 2015

Kniv af horn

Knivskæfte af horn


Jeg har i dette produkt - hvor vi skulle arbejde med horn - valgt at begive mig ud i at lave et knivskæfte i horn.

1) Nogle basale overvejelser, omkring designet af skæftet, skulle først træffes før arbejdet kunne påbegyndes.
I dette tilfælde - efter nogle skitseringer og praktiske overvejelser - gik jeg efter det mere organiske udseende - jeg ville gerne beholde hornets naturlige facon, men stadig på en måde hvorpå det ligger godt i hånden, uden at føles unaturligt.

2) Valget af horn fald på okse - begrundelsen for dette ligger hovedsageligt i det æstetiske på grund af den mørke farve.

3) Hornet tilpasses i længde ved at save det hule af hornet af.
Herfra slibes hornet ind til den ønskede facon på slibemaskinen.

4) Som frontholk faldt valget - igen af æstetiske årsager - på en kobberplade, da jeg synes kobberfarven går utrolig godt i kontrast til det mørke horn.
Der klippes et stykke af kobberpladen tilpasset størrelsen på fronten af hornet hvor kniven skal sidde.

5) Ved at bore et hul i kobberpladen med et 2mm bor, var der gjort plads til at slibe og udvide resten af hullet med en nålefil så hullet matcher bredden på knivbladets del der går i skæftet.

6) Til udhuling af hornet brugte jeg en søjleboremaskine samt en hjemmelavet sav for at tilpasse hullet, så kniven passer i.

7) Herfra limede jeg alle delene sammen med epoxylim.
8) Efter at have stået og tørret under pres blev frontholken slebet til i facon på en slibemaskine, så den matchede hornet.
Denne proces kunne godt være lidt drillende, da limen ikke må blive for varm - hvis det sker, risikerer man at holken går løs fra hornet, og man så skal til at starte forfra med limning.

9) Når faconen på kniven er tilfredsstillende, slibes alle riller og ujævnheder ned med groft sandpapir.

10) Som afslutning poleres hornet med naturvoks på polermaskinen.

Processen i billeder:













Ingen kommentarer:

Send en kommentar