søndag den 27. april 2014

Modulopgave 1

"Kuk"ur


Dette oplæg er en redigeret udgave af den originale fra 2014.
Mine billeder af processen gik tabt efter de er forsvundet fra Googles servere, og mine egne kopier forsvandt, da min hard disk gik ned.

I stedet for vil der komme en beskrivelse af designprocessen der forhåbentlig giver et billede af fremgangsmetoden på trods af manglende billeder.

Opgaveformuleringen lød på, at vi (klassen) individuelt skulle producere et kuk-ur. Uden mulighed for at lave et funktionsdygtigt kuk-ur, som man kender dem fra, eksempelvis Pinocchio, lavede jeg en egenfortolkning af formuleringen - at "kuk" også kan betyde, at det er skørt, eller i andre tilfælde alternativt.
Med det besluttede jeg mig for at lave et ur fra en kugle af træ - og her kommer processen for hvordan en kugle drejes i træ:


For at have et stykke træ at dreje en kugle fra, tages en planke - skåret fra en stamme - som høvles, saves op i nok stykker, så der kan laves en kvadratisk blok.

Stykkerne limes sammen med trælim, og de sættes i spænd. 

Når limen er tør, kan arbejdet gå i gang.
Klodsen monteres på en drejebænk

Et huljern bruges i denne proces til at høvle træet af - herfra arbejdes træet til den ønskede form.
Når den ønskede form er på plads, pudses kuglen, så den får en jævn overflade.

For at lave en flade hvor viserne skal indikere tid, samt en flade der skal agere fod, savede jeg ca. 1/4 fra den ene side og få centimeter fra den anden.

Selve urværket, hvilket bestod af et lille, firkantet plastik-ur - for at få plads til dette, mejslede jeg et hul ud, hvori urværket sad i spænd, for at undgå at falde ud.

For at skjule urværket skar jeg en plade ud i finer, som på den måde fungerede som låg.

Tallene til uret blev brændt direkte i træet.

Det færdige produkt har jeg selvfølgelig et billede af:

mandag den 24. marts 2014

torsdag den 6. februar 2014

Hvad er...

Godt håndværk og design?


I mit univers går håndværket og designet hånd i hånd.
Det kan være svært at udelade det ene, frem for det andet - hvilket jeg mener kan resultere i et halvfærdigt produkt, som egentlig bare kommer til at samle støv på den øverste hylde på reolen.

Godt håndværk! - er det definitive færdige produkt du står med i sidste ende. Et godt håndværk er: et godt finish på produktet, hvor der er kredset om detaljerne - mange som få, det er helheden der tæller - samt holdbarheden.
Det leder nemt op til brugbarheden, hvilket jeg ikke sætter i forbindelse med håndværket - hvilket i mine øjne mest af alt er udførelsen og den proces der puster liv i produktet - men hele den proces før udførelsen, nemlig designet.

Design for mig er det der giver et produkt sjæl. Det er funktionaliteten og udseendet.
Godt design behøver ikke være smukt, men for mig hjælper det en hel del.
Jeg synes produktet skal designes så det er simpelt at bruge, meget stor brugbarhed og holdbarheden i håndværket skal være i top.

Som illustreret i billidet ovenover, ses Apple's iPod Classic. For mig er den én ud af mange eksempler på sammenførelsen af godt håndværk og smukt simpelt brugbart design, helt fra udseendet til brugbarheden af dets software.
For mig er denne hvad man vel kan kalde en evergreen - det er tidløst, og ingen vil formentlig kunne gøre det bedre, heller ikke Apple selv. Derfor synes jeg at det er et "straight A" design og håndværk.